WOW PARK - sjov med masser af fart, bevægelse, hygge og natur – sammen – både store og små!
Velkommen i WOW PARK – en helt ny lege- og forlystelsespark i skovens vilde natur.
I den kæmpestore skov er der seje udfordringer, sjove oplevelser og hygge for hele familien. Her kan I boltre jer sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.
Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et areal svarende til mere end 40 fodboldbaner.
Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde!
Har du nogensinde leget helt oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden!
Lækkert spisested, picnic, grill og bålhygge
Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille ved Skovhuset. I Hængekøjelunden og ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød.
Når først entreen er betalt, er aktiviteterne i WOW PARK gratis – også parkeringen. I kan derfor få en fantastisk dag for hele familien til en god pris – og vælger I at købe et årskort, bliver prisen selvfølgelig endnu mere fordelagtig.
WOW PARK Billund
Havremarken 15, 7190 Billund